Verdens største CCS-anlæg lukker efter blot fire år

Verdens største CO2-fangstanlæg Petra Nova lukkes på ubestemt tid.
8. FEB 2021 14.10

Efter kun fire år i drift lukkes Petra Nova, verdens største CCS-anlæg, ned på ubestemt tid. Det meddeler NRG Energy, der står bag projektet.

- Beslutningen har været undervejs i et stykke tid, skriver en talsmand fra NRG i en mail til yahoo!finance.

Petra Nova-anlægget var designet til at fange CO2 fra W.A. Parish kulkraftværket i Texas og sende det via en 130 km lang rørledning ud til West Ranch-oliefeltet, hvor CO2en kunne skubbe mere olie op til overfladen. 

NRG tog anlægget ud af drift i maj 2020, og nu lukkes projektet altså helt ned på ubestemt tid. Ifølge selskabet har faldet i oliepriserne på grund af coronakrisen gjort projektet urentabelt.

Den amerikanske regering forsøgte ellers at redde projektet ved at støtte det med cirka 1,2 mia. kr. (190 mio. USD), men det har altså ikke været nok til at sikre den fortsatte drift. 

NRG Energy oplyser, at man vil bevare anlægget, i tilfælde af at teknologien igen bliver rentabel og derfor kan genstartes. 

amp

 

Nyhedsbrev