Store spillere udebliver fra første auktion over borerettigheder i Alaska

Der var ikke stor interesse for at byde på borerettigheder arktiske naturreservat Arctic National Wildlife Refuge.
8. JAN 2021 11.28

Oliegiganter som Exxon, Shell og BP holdt sig væk fra auktionen over borerettigheder i det arktiske naturreservat Arctic National Wildlife Refuge, det skriver BBC.  

I alt skal der udbydes 22 borerettigheder i områder på mere end 600.000 hektar ud af naturreservatets samlede areal på mere end 19.000 mio. hektar. Det vurderes, at der i området kan findes olie svarende til 11 mio. tønder.

På auktionen var der i første omgang udbudt 12 borerettigheder. Der blev dog kun budt på otte rettigheder, og auktionen indbragte 90,7 mio kroner, væsentligt mindre end regeringen havde håbet på. Eneste byder var den statslige myndighed, The Alaska Industrial Development and Industrial Authority

Historisk dag eller episk fiasko?  

Naturreservat Arctic National Wildlife Refuge er blandt andet hjemsted for Isbjøerne og rensdyr, ligesom indfødte betragter områderne som hellige.

Derfor har udbuddet af rettighederne af været heftigt debatteret, og flere miljøorganisationer har protesteret. Adskillige store amerikanske banker har også meldt ud, at de ikke vil finansiere boringer i Arktis, men for Donald Trump har udbuddet været en vigtig sag.  

Ifølge Adam Kolton, der er direktør i miljøorganisationen Alaska Wilderness League, så var auktionen "en episk fiasko for Trump-administrationen og Alaskas kongresdelegation."

- Efter at have lovet indtægter og masser af job gennem flere år, så ender de med at holde en fest for dem selv med staten som en af de eneste bydere, siger han i en pressemeddelelse.

Alaskas republikanske guvernør Mike Donleavy ser dog på salget med anderledes positive briller. På Twitter kalder han salget for "historisk for Alaska og Fantastisk for America."

amp

Nyhedsbrev