Alvorlige regelbrud: Equinor irettesat af Petroleumstilsynet
Petroleumstilsynet har fundet hele ni regelbrud på Martin Linge feltet.

Alvorlige regelbrud: Equinor irettesat af Petroleumstilsynet

KORT NYT7. JAN 2021 8.43

Eqinors aktiviter på Martin Linge feltet, der i øjeblikker bliver udbygget, har fået en hård medfart af den norske myndighed Petroleumstilsynet. Tilsynet har fundet hele ni regelbrud på Martin Linge feltet. Derudover har Petroleumstilsynet også yderligere tre forbedringsforslag til feltet. Fejlene blev opdaget på et kontrolbesøg på fra den 20. oktober til 6. november sidste år, det skriver E24.no.

Det er blandt andet sikkerheden, der ikke er styr på i Martin Linge feltet. Således påpeger Petroleumstilsynet blandt andet, at der ikke er en oversigt over blokerede sikkerhedsfunktioner, ligesom at der mangler konfiguration af alarmsystemet i kontrolrummet. Eqinor er nu har fået besked på at komme med en plan for udbedring af fejlene senest 15. januar.

Det er langt fra første gang, der har været problemer på Martin Linge feltet. Projektet er ligeledes gået langt over budget og i 2020 steg udgifterne med yderligere 3,56 mia. norske kroner. Det er nu næsten dobbelt så dyrt som først anslået og er vurderet til at koste næsten 61 mia norske kr. 

 

Nyhedsbrev