Storbritannien stopper støtte til sorte energiprojekter i udlandet

Den britiske premierminister Boris Johnson meldte i weekenden ud, at Storbritannien med få undtagelser stopper al støtte til olie- og gasprojekter i udlandet.
14. DEC 2020 15.20

Inden Storbritannien er vært ved COP26 til november næste år, vil landet stort set have stoppet al støtte til olie- og gasprojekter i udlandet. Det meddelte i premierminister Borris Johnsson på et klimamøde i weekenden afholdt af FN, Storbritannien og Frankrig.

Ifølge den britiske regering har den de seneste fire år ydet støtte til britiske olie- og gasprojekter for mere end 172 mia. kr. ofte i form af lån eller bankgarantier til britiske firmaers projekter i udlandet. Men den støtte stopper altså i nær fremtid, lyder det fra Boris Johnson. 

- Jeg er glad at meddele, at UK vil stoppe al støtte til fossile brændstofprojekter i udlandet så snart som muligt, udtaler premierministeren.

Der vil være få udtagelser i den nye politik. Projekter, der ikke strider med målsætningerne i Parisaftalen, vil stadig kunne opnå støtte, oplyser den britiske regering.

Udover meddelelsen om at stoppe støtten til sorte energiprojekter i udlandet. Vil den britiske regering også støtte den britiske olie- og gassektor på vejen mod lavere CO2-udledning.

Det skal ske for at områder som for eksempel Aberdeen kan blive globale knudepunkter for vindenergi, Carbon Capture og andre grønne teknologier i fremtiden.

- Klimaforandringer er en af de største globale udfordringer i vor tid og koster allerede liv verden over. Vores handlinger som ledere må ikke være drevet af frygt eller forsigtighed, men af ambitioner på den helt store skala, udtaler premierministeren.

Udmeldingen om ikke længere at støtte olie- og gasprojekter i udlandet kommer i kølvandet på, at Storbritannien for nyligt kom med ambitioner om at reducere sin CO2-udlendning med 68 pct. i 2030 ift. 1990 niveauet.

amp

Nyhedsbrev