EU's medlemslande er natten til fredag blevet enige om, at de vil føje flere navne til sanktionslister rettet mod Tyrkiet.
Sanktionerne begrundes med tyrkernes boringer i den østlige del af Middelhavet i områder, som EU-lande gør krav på.
Det bekræfter konklusioner fra et EU-topmøde i Bruxelles, hvor diskussionerne om Tyrkiet trak ud i timevis, da nogle lande ønsker at straffe Tyrkiet hårdere, mens andre mener, at EU skal holde igen.
Tyrkiet er en nabo og partner på nogle områder, blandt andet i forhold til migration. Samtidig er Tyrkiet en af de store militære magter i Nato, som også mange af EU-landene er medlem af.
Det er nu planen, at sanktionslister skal forberedes af embedsmænd, og derpå er det op til landenes udenrigsministre at drøfte dem og vedtage dem.
Stats- og regeringscheferne blev også enige om at give EU's udenrigschef, Josep Borrell, en opgave med at udarbejde en statusrapport om forholdet til Tyrkiet. Den skal stats- og regeringscheferne have senest til et topmøde i marts 2021.
I årevis har Grækenland og Cypern været i konflikt med den store nabo om retten til at bore efter råstoffer under havbunden. Tyrkiet gør krav på områder, som EU-landene mener er deres, og de anerkender ikke hinandens områder.
Det er en konflikt, som stats- og regeringscheferne har diskuteret på en række topmøder tidligere.
- EU holder fast i forsvaret af egne interesser og dem, som medlemslandene har, og på opretholdelsen af stabilitet i regionen, hedder det i konklusionerne.
EU-landene opfordrer til, at Tyrkiet går med på at søge FN-hjælp til forhandlinger om afgrænsning af havzonerne. Desuden vil EU forsøge at koordinere spørgsmål om Tyrkiet med USA.
Ritzau