FN: Coronapakker kan hjælpe os med klimaet

Hvis verden gennemfører en grøn økonomisk genopretning, kan corona blive en løftestang mod klimaforandring, lyder det fra FN's Miljøprogram fem år efter Paris.
10. DEC 2020 8.42

Fem år efter er verdens lande stadig meget langt fra at opfylde løfterne i Paris-aftalen fra 2015. Dens mål er at begrænse klodens opvarmning til mellem 1,5 og 2 grader over niveauet før industrialiseringen.

Men coronaen og den økonomiske genrejsning efter pandemien giver nye muligheder.

Hvis landene vedtager ambitiøse grønne genopretningspakker og skærer ned på fossile brændsler i energisystemerne, kan CO2-udledningen i 2030 rent faktisk bankes ned med hele 25 pct.

Det er næsten nok til, at det bliver muligt at nå 2 graders-målet.

Det skriver FN's Miljøprogram (UNEP) i en ny rapport, "Emissions Gap Report 2020". Beregningerne er baseret på antagelser fra IMF, Den Internationale Valutafond, om landenes finanspolitiske ageren.

Regeringer bør investere i klimatiltag

Rapporten er koordineret af eksperter fra danske UNEP DTU Partnership. Det er et samarbejde mellem DTU, FN's Miljøprogram og Udenrigsministeriet.

- Man kan finde lidt optimisme, især fordi flere store udledere nu har lovet, at at de vil levere nul-udledning i midten af dette århundrede, blandt andet Kina, siger strategichef Anne Olhoff fra UNEP DTU Partnership.

Også klimaplanen fra Joe Biden, USA's kommende præsident, giver håb, tilføjer hun.

Regeringer bør investere målrettet i klimatiltag i corona-pakkerne, lyder det fra UNEP.

En grøn finanspolitik betyder: Direkte støtte til infrastruktur, der understøtter nul-udledning, mindre statsstøtte til kul, olie og gas, ingen nye kulkraftværker samt fremme af naturbaserede løsninger. Det omfatter træplantning og storskala-genopretning af landskaber.

Det seneste tiår er CO2-udledning - trods internationale aftaler - vokset i snit 1,4 pct. om året. Sidste år steg den 2,6 pct. på grund af de enorme skovbrande rundt om i verden.

Grundet coronaen og mindre produktion, transport og energiforbrug i 2020 forudser FN et fald i udledning af gasser på 7 pct.

Men det kan man ikke trøste sig med, for effekten er minimal i det samlede billede, siger Anne Olhoff.

- Der er rigtig lang vej endnu. Skal vi nå målet om 2 grader, kræver det både grøn omstilling og væsentligt skærpede 2030-mål. Og vi vil gerne se flere løfter om nul-udledning, siger Anne Olhoff.

Det er også stadig muligt at nå 1,5 grader, men det kræver mere målbevidst handling.

"Udledningskløften", som har givet rapporten dens engelske navn, måler afstanden mellem virkeligheden og de ikke-bindende løfter, landene gav i Paris.

Landes reduktionsmål skal tredobles

Det aktuelle facit er deprimerende: For at nå målet om højst 2 graders opvarmning skal landenes nationale mål i aftalen tredobles. Hvis målet er 1,5 grader, skal indsatsen mindst femdobles.

Sker det ikke, er Jorden omkring 3,2 grader varmere i 2100. Med stor sandsynlighed for at overskride klimaets vendepunkter, som videnskaben advarer mod.

Danske Inger Andersen, direktør for UNEP i Nairobi, peger på, at klimaet er på gal kurs.

- 2020 er på vej til at blive et af de varmeste år, vi har målt, mens naturbrande, storme og tørke fortsætter deres ødelæggelser, siger hun.

Men UNEP-rapporten viser, at en grøn genstart kan æde en stor CO2-luns.

- Jeg opfordrer regeringer til at støtte en grøn genopretning med finanspolitiske tiltag og hæve klimaambitionen betragteligt i 2021, siger Inger Andersen.

Budskabet har ikke rigtig nået klodens største økonomier. Kun en fjerdedel af G20-landene har afsat en del af den økonomiske genrejsning efter coronaen - op til tre pct. af bnp - i klimatiltag.

I november 2021 er Storbritannien vært for FN's klimatopmøde COP26 i Glasgow. Mødet er afgørende. Her skal man gennemgå landenes klimaløfter fra 2015 og helst hæve dem. Pandemien har udskudt mødet et år.

Ritzau

Nyhedsbrev