Maersk Drilling lander kontrakt med OMV
Det vil være Mærsk Drillings lavemission rig, Mærsk Integrator, der skal foretage boringerne i Norge.
Foto: Mærsk Drilling

Maersk Drilling lander kontrakt med OMV

OMV og Mærsk Drilling har indgået aftale om at Maersk Drilling skal lave udforskningsboringer for OMV i Norge til næste år.
8. DEC 2020 8.59

Det østrigske olie- og gasselskab OMV har hyret Maersk Drilling til udforskningsboringer i Ommadawn prospektet i den norske del af Nordsøen.

Projektet, der har en værdi af 14,3 mio. USD eksklusiv bonusser, vil ifølge Mærsk Drilling blive igangsat i midten af 2021 og er estimeret til at vare 52 dage. Der er en desuden mulighed for at kontrakten kan forlænges med yderligere 28 dage.

Det vil være Mærsk Drillings lavemission rig, Mærsk Integrator, der skal foretage boringerne. Riggen er i øjeblikket i gang med at gennemgå en række opdateringer blandt andet for nedbringe riggens udledning af CO2- og NOx-gasser.

Bonusordningen i aftalen med OMV er blandt andet knyttet op på en reducering af brændstofforbrug og NOx-udledning i forbindelse med boringerne.

-Vi tror på af denne type model (Mærsk Integrator red.), har potentialet til at øge udforskningsboringsaktiviteterne i Norge og over alt i Nordsøen. Kontrakten viser yderligere den kommercielle værdi af lavemissions opdateringer. Ved at reducere C02- og NOx udledninger, gør vi ikke kun en indsats for at nå udledningsmål, men vi skaber også værdi for vores kunder, siger Morten Kelstrup COO i Mærsk Drilling.

amp

Nyhedsbrev