Klimarådet: Regeringen undlader den bedste drivkraft i grøn reform
Klimarådets formand, Peter Møllgaard, mener, at der er gode principper i regeringens bud på en grøn skattereform. Men principperne anvendes for forsigtigt, lyder det.
Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Klimarådet: Regeringen undlader den bedste drivkraft i grøn reform

Regeringens udspil til en skattereform vil reducere CO2-udledningen med 0,5 mio. ton frem mod 2025.
23. NOV 2020 10.39

I den kommende tid skal Folketingets partier forhandle om, hvordan man kan indrette skattesystemet med pisk og gulerødder, så erhvervslivet omstiller sig i en mere klimavenlig retning.

Men regeringen, der fremlagde sit udspil mandag, undlader at bruge det mest oplagte tiltag i udspillet, lyder det fra Klimarådet. Det er et panel af kompetente fagfolk, som skal rådgive regeringen om klimapolitikken.

Ifølge Klimarådets formand, Peter Møllgaard, vil en generel CO2-afgift nemlig være den bedste drivkraft til at sikre den grønne omstilling af samfundet.

- Så når det ikke er med, forspilder man jo en chance, siger han.

Klimarådet anbefaler, at der indføres en generel CO2-afgift. Den bør indfases gradvist frem mod 2030. Dermed har virksomhederne god mulighed for at tage højde for det.

- Så ved virksomhederne, at det bliver dyrt, hvis de fortsat udleder drivhusgasser i 2030, og så kan de bedre indrette deres langsigtede investeringer, siger Peter Møllgaard.

Regeringens udspil indeholder højere energiafgifter kombineret med lempet beskatning og tilskud til grønne investeringer.

- Der er fine principper i det. Nemlig at vi skal understøtte den grønne omstilling. At det skal gælde alle sektorer. Og at der skal ske en indfasning. Det er alt sammen noget, som Klimarådet kan skrive under på.

- Men de principper anvendes så forsigtigt, at det ikke vil have den helt store effekt, siger Peter Møllgaard.

Afgift kan ramme skævt

Klimarådet har i løbet af det seneste år flere gange været fremme og tale for en ensartet CO2-afgift, som regeringen nu har valgt at se bort fra. 

Ifølge skatteminister Morten Bødskov (S) mangler der et grundlag for at indføre en generel CO2-afgift på nuværende tidspunkt.

- Det har den simple forklaring, at ingen aner, hvordan man eksempelvis skal CO2-beskatte dansk landbrug og andre dele af vores erhverv og industri.

Ved dagens pressemøde udviste Morten Bødskov tvivl om, hvorvidt Klimarådets målsætning om at indføre en fuldt ud indfaset CO2-afgift i 2030 kunne lade sig gøre.

I stedet for en CO2-afgift, har regeringen i sit udspil lagt op til at fordoble energiafgifterne for erhvervslivet.   

Klimarådet har dog tidligere advaret mod, at energiafgifterne kan ramme skævt. Klimarådet har desuden tidligere påpeget, at andre lande allerede har indført en CO2-afgift. 

Udspil får hårde ord med på vejen

Regeringens udspil til en skattereform vil reducere CO2-udledningen med 0,5 mio. ton frem mod 2025. 

Hvis målet om at mindske udledningen med 70 pct. frem mod 2030 skal nås, mangler der at blive fundet ekstra tiltag, der kan reducere udledningen med 16 mio. ton.

Regnestykket fra regeringen lyder, at virksomhederne samlet pålægges i omegnen af 715 mio. kr. i højere afgifter i første fase af reformen i 2021-2025.

Til gengæld er der lempelser for samlet cirka 4,5 mia. kr. i samme periode. Afgifterne stiger først fra 2023. Men lempelserne kommer allerede i 2021.

Udspillet får hårde ord med på vejen fra regeringens støttepartier SF, De Radikale og Enhedslisten. Især fordi regeringen ikke lægger op til at indføre en ensartet CO2-afgift på alle udledninger.

Ritzau / esl

Nyhedsbrev