Rødt flertal åbner for vindmøller på Aarhus Havn

Aarhus byråd har stemt om en plan for kommende vedvarende energianlæg i Aarhus. Planen er stemt igennem, trods modstand mod vindmøller på havnen.
19. NOV 2020 15.21

Et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og et enkelt medlem af Radikale Venstre har vedtaget en energiplan i Aarhus Byråd, som åbner op for vindmøller ved henholdsvis Vosnæs, Mejlby og på Aarhus Havn. 

Særligt vindmøllerne på Aarhus Havn har været mødt af modstander under høringssvar fra naboer med godt 30 indsigelser.

Konservative Mette Skaustrup forsøgte at komme i møde med et ændringsforslag. 

- Det borgerne har haft en forventning om skulle ske, bliver ikke det, der kommer til at ske. For eksempel omfatter oplæggets visualiseringer to møller med en højde på 150 meter. Men der bliver i virkeligheden tale om måske op mod seks møller med en højde på 200 meter. Vi synes ikke, at de positive aspekter ved møllerne står mål med deres påvirkning af naboerne, og det vil vi gerne have en samtale om, sagde Mette Skautrup til Aarhus Stiftstidende

- Det her er ikke en beslutning om at stille vindmøller op. Det er en beslutning om at undersøge placeringen helt til bunds. Det er den normale rækkefølge, at vi først udpeger nogle områder. Så undersøger vi dem helt til bunds. Der bliver VVM-undersøgelser af hver enkelt mølle. Der er ikke noget at være bekymret for, sagde Steen Bording Andersen (S) til Stiftstidende.

Må ikke begrænse højde 

I indstillingen til Temaplan om VE-anlæg var der lagt op til at vindmøllerne maksimalt skulle have en højde på 150 meter, men der er ikke længere hjemmel for at fastsætte generelle retnignslinjer i kommunalplanen om, hvor høje vindmøllerne må være. Der er derfor ikke nogen begræsning på vindmøllernes størrelse. 

I et bilag til byrådsmødet fremgår det, at der er regnet med udgangspunkt i tre typer Vestas-vindmøller til Aarhus Havn, henholdsvis V136 4,2 MW med en navhøjde på 82 meter, V150 6 MW med en navhøjde på 105 meter og en V150 6 MW-vindmølle med en navhøjde på 125 meter. 

Den største vindmølle vil kunne dække elforbruget for 4.667 husstande i Aarhus Kommune. 

NRGi Renewables A/S har ansøgt om at opføre to vindmøller på Aarhus Havn med en totalhøjde på 150 meter. 

esl

Nyhedsbrev