Ny CEO annoncerer ny struktur i Equinor

Efter godt to uger i jobbet, sætter Equinors nye CEO Anders Opedal sit præg på Equinor, som får ny koncernstruktur og koncernledelse.
17. NOV 2020 8.48

Efter 40 år hos Equinor gik Eldar Sætre på pension her i efteråret. Til at erstatte ham, havde Equnior udpeget Anders Opedal som ny CEO til at føre Equinor ind i en ny fase. 

Anders Opedal tiltrådte ved indgangen af november, og han har hurtigt sat sit præg på Equinor, som nu har præsenteret ny koncernstruktur og koncernledelse, som træder i kraft til juni næste år.

Fremadrettet vil Equinor have seks forretningsområder.

Exploration & Production Norway og Exploration & Production International etableres som to nye afdelinger, hvor Equinors olie- og gasudforskning og produktion samles. 

New Energy Solution bliver til Renewwables, hvor Equinor vil sætte ekstra fart på vedvarende energikilder. 

Technology, Digital & Innovation etableres som en seperat afdeling, mens Projects, Drilling & Procurement bliver et mere fokuseret forretningsområde under den nye struktur.  Marketing, Midstream & Processing fortsætter som hidtil.

Mens den nye struktur træder i kraft, får Equinor også ny koncernledelse til juni 2021 med Anders Opedal i spidsen. 

esl

Nyhedsbrev