Olieproduktion er blevet billigere

Udgifterne ved olieproduktion er faldet med 35 pct. siden 2014, viser ny analyse fra Rystad Energy. Dermed falder producenternes break-even pris, der dog stadig ligger over de nuværende oliepriser.
22. OKT 2020 11.05

Med den teknologiske udvikling bliver olieproduktionen verden over både mere effektiv og billigere. Udgifterne ved at producere olie er således faldet med ti pct. de sidste to år og 35 pct. siden 2014, viser en ny analyse fra Rystad Energy. 

Dermed er den såkaldte break-even pris, som producenterne har brug for at få produktionen til at løbe rundet uden underskud, faldet til 50 dollar per tønde olie. 

Det er særligt udviklingen inden for offshore og dybthavs produktion, der er resulteret i faldende udgifter, lyder det fra Rystad Energy. 

- De faldende break-even priser betyder, at upstream industrien er blevet mere konkurrencedygtige end nogen over de sidste to år og er i stand til at levere større volume til en lavere pris, siger Espen Erlingsen, Head of Upstream Research hos Rystad Energy.

Oliepriserne ligger dog stadig et godt stykke under break-even prisen, ligesom mange estimater har peget på, at der kan gå år, før prisen igen kommer op på et niveau, der kan give overskud. 

- Den gennemsnitlige break-even pris for de fleste kilder er stadig højere end de nuværende priser. Det er derfor klart, at for at upstreaminvesteringer skal komme tilbage, er det nødvendigt at oliepriserne stiger, siger Espen Erlingsen. 

esl

Nyhedsbrev