Uenige EU-lande vil udskyde klimamål
Østlandene søger "solidaritet" i de kommende klimaforhandlinger, og at de bredeste skuldre skal bære mest - altså de rigere EU-lande. 70 pct. af Polens energiforbrug dækkes af kulkraft i dag.
Foto: Kacper Pempel, Reuters

Uenige EU-lande vil udskyde klimamål

EU's stats- og regeringschefer tager torsdag en svær diskussion om, hvem der skal bære mest, når reduktioner af drivhusgasser skal reduceres.
15. OKT 2020 8.52

Når EU's stats- og regeringschefer mødes torsdag i Bruxelles for at tage den første armlægning om 2030-målet, er der ifølge et udkast til konklusionerne lagt op til, at fastsættelsen af reduktionsmålet skal "tages op igen senere".

- Ingen lande stiller spørgsmål ved, at vi bliver nødt til at opdatere vores mål. Spørgsmålet er, om vi kan blive enige om 55 pct. Men det bliver ikke debatten i denne uge. Vi må først blive enige om at skærpe det, siger en embedsmand, som er tæt på forhandlingerne.

Til gengæld ventes landene at skulle tage et tovtrækkeri om, hvem der skal bære mest.

Danmark søger en "omkostningseffektiv" reduktion. Det kan oversættes til, at man skal reducere først i de lande, hvor det er billigst at reducere. Det er eksempelvis billigere i Østeuropa end i Danmark.

Østlandene søger omvendt om "solidaritet", og at de bredeste skuldre skal bære mest - altså de rigere EU-lande.

EU-Kommissionen fremlagde i september et forslag om, at 2030-målet skal hæves fra de nuværende 40 pct. til 55 pct. Det skulle ifølge beregninger være nok til at sikre, at EU kan blive en klimaneutral økonomi i 2050.

Regering hæver målsætning

EU-Kommissionen har sagt, at det haster med at få 2030-målet på plads. En af årsagerne, udover klimaets tilstand, er, at alle fremtidige initiativer skal tage højde for dette mål.

Det er med andre ord nødvendigt, hvis ikke man skal lave alting om senere.

Under pres fra oppositionen meddelte klimaminister Dan Jørgensen (S) i Europaudvalget i sidste uge, at regeringen vil hæve sin position til 65 pct.

Længe har Socialdemokratiet sagt, at en reduktion på 55 pct. i udledningerne målt i forhold til den internationale FN-standard 1990 var det "realistiske mål".

Da EU-landenes udenrigs- og europaministre tirsdag var i Luxembourg for blandt andet at forberede topmødet, var der ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) bred støtte til 55 pct.

- Vi sigter efter øjemål, og derfor er vi principielt også klar til at støtte 65 pct. - mod at det er omkostningseffektivt. Men i første omgang handler det om, at vi får rykket alle 27 medlemslande op til de 55 pct., sagde Kofod.

Danmark i central rolle

Danmark vil spille en mere central rolle i disse forhandlinger, da Danmark er blandt de lande, der har vist en vej frem på klimaet, vurderer underdirektør og europapolitisk chef i Dansk Industri Anders Ladefoged.

- Fordi Danmark er foregangsland og har vist nogle løsninger og veje, så mener jeg også, man kan sige, at vi har en større stemme i det her, end hvis vi bare var et hvilket som helst lille land, siger han.

Polen er det land, der indtil i dag har trukket med i bremsen. 70 pct. af landets energiforbrug stammer fra kul.

Som det eneste land ville Polen sidste år heller ikke være med til en EU-aftale om klimaneutralitet.

Ritzau

Nyhedsbrev