Grækenland og Tyrkiet indgår aftale for at begrænse konflikt
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har ført en politik i det østlige Middelhav med boringer, der ifølge EU-landene er ulovlige, som har provokeret nabolande. Flere kræver EU-sanktioner mod Tyrkiet, men den vej ønsker blandt andet Danmark og Tyskland ikke at gå nu.
Foto: Murad Sezer, Reuters

Grækenland og Tyrkiet indgår aftale for at begrænse konflikt

Situationen i Middelhavet er spændt, da Tyrkiet foretager boringer i områder, som Grækenland gør krav på.
2. OKT 2020 8.03

En hotline mellem Grækenland og Tyrkiet skal bidrage til at forhindre en "hændelse eller ulykke" i Middelhavet, hvor Tyrkiet ifølge flere nabolande foretager ulovlige boringer.

Det har de to lande aftalt torsdag efter tekniske forhandlinger. Græske og tyrkiske repræsentanter har holdt møde i Natos hovedkvarter i Bruxelles. 

Parterne er ifølge en pressemeddelelse fra Nato blevet enige om en ordning, der skal forhindre eller begrænse en konflikt.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, skriver på Twitter, at han er i tæt kontakt med de to lande.

- Jeg byder etableringen af en militærordning til at forhindre konflikt velkommen, så hændelser og ulykker kan reduceres i det østlige Middelhav. Det er opnået gennem konstruktivt samarbejde mellem Grækenland og Tyrkiet.

Ordningen er skabt med henblik på at "reducere hændelser" i den østlige del af Middelhavet.

Undersøgelser i bestridt område

Tyrkiet har med boringer og undersøgelsesskibe provokeret både Cypern og Grækenland. Tyrkerne søger efter både olie og gas i områder, som de to EU-lande også gør krav på.

Ved flere lejligheder har tyrkiske skibe været flankeret af militærskibe. Begge parter har holdt militære øvelser. Grækerne har gjort det med støtte fra Frankrig og Italien.

Der findes ikke en gensidigt anerkendt aftale, der giver en af parterne entydig ret til de omstridte områder. Men EU-landene er enige om at støtte Cypern og Grækenland i konflikten.

Aftalen kommer, samtidig med at EU's stats- og regeringschefer sidder et andet sted i Bruxelles. De har også konflikten på dagsordenen. Nogle EU-lande ønsker sanktioner mod Tyrkiet. Det har blandt andet Danmark afvist.

Dialog eller sanktioner med Tyrkiet

Frankrig har været Grækenlands og Cyperns mest synlige støtte. Frankrig har også sendt kampfly til at støtte grækerne. I optakten til topmødet har Frankrig talt for sanktioner mod Tyrkiet, som Frankrig har en række andre udeståender med.

- Når et medlemsland angribes, trues, og når det territoriale farvand ikke respekteres, så er det europæernes pligt at vise solidaritet, sagde Macron, da han ankom til topmødet.

Macron talte samtidig for, at EU skal have en dialog med tyrkerne.

Mette Frederiksen (S) har afvist sanktioner mod Tyrkiet. Før topmødet nævnte hun blandt andet det sikkerhedspolitiske partnerskab og Tyrkiets håndtering af migranter som årsager til, at hun foretrak dialog frem for en sanktionsliste.

Cypern giver sig

Cypern har tidligere modsat sig sanktioner mod Hviderusland, da man mente, at man først måtte forholde sig til situationen mellem Cypern, Grækenland og Tyrkiet. 

Natten til fredag opgav Cypern dog sin blokade af forberedte sanktioner, som EU-landene længe har været enige om at indføre mod personer i Hviderusland efter præsidentvalget 9. august.

Vejen er nu banet for økonomiske sanktioner og forbud mod indrejse. Det bekræfter EU-præsident Charles Michel på et pressemøde.

EU-landene er enige om, at Tyrkiets boringer er ulovlige. Cypern er dog som det eneste EU-land gået så vidt som til at kræve, at EU skulle vedtage sanktioner mod Tyrkiet. 

Ritzau

Nyhedsbrev