Oliepriserne mister tre måneders fremgang på få dage

Oliepriserne tog et gevaldigt dyk i denne uge og mister tre måneders fremgang på få dage. Nordsøolien kortvarrigt under 40 dollar-grænse.
9. SEP 2020 13.49

Oliepriserne har henover sommeren haft en lille, men stabil fremgang. Den fremgang er dog endt brat, hvor oliepriserne har taget et stort dyk fra sidste torsdag til mandag. 

Dermed mistede oliepriserne godt og vel den samlede prisstigning for de seneste tre måneder på blot få dage, hvor den amerikanske råolie røg godt under 40 dollar-grænsen, mens Nordsøolien også kortvarrigt kom under. 

Prisfaldet kommer, efter OPEC har skruet op for produktionen, en sløvet vækst og efterspørgelse i Asien og afslutningen af sommeren i USA, hvor folk er mere mobile, skriver Rigzone

Den amerikanske WTI-olie åbnede sidste uge i 42,76 dollar per tønde råolie, men efter et dyk i slutningen af ugen, blev WTI-olien handlet til under 40 dollar per tønde. I denne uge fortsatte dykket, hvor prisen tirsdag var i 36,76 dollar. 

Nordsøolien tog samme nedtur, efter at have åbnet sidste uge i 45,28 dollar per tønde, startede priserne denne uge i 42 dollar, men tirsdag endte lige under 40 dollar per tønde. I skrivende stund har Nordsøolien igen kommet over 40 dollar-grænsen.

esl 

 

Nyhedsbrev