Klimaaftale skal bane vejen for skattereform med CO<sub>2</sub>-afgift
Natten til i dag, mandag, holdt partierne doorstep, efter de havde forhandlet den sidste store klimaaftale på plads inden sommerferien.
Foto: Philip Davali, Ritzau Scanpix

Regeringen og Folketinget enige:
Klimaaftale skal bane vejen for skattereform med CO2-afgift

Klimaaftale indeholder CO2-reduktion på 3,4 mio. ton. Regeringens udspil lagde op til to mio. ton.
22. JUN 2020 6.10

Et flertal i Folketinget er blevet enig om en klimaaftale med principbeslutning om en grøn skattereform med CO2-afgift, men de endelige detaljer udestår fortsat. Det er således op til regeringen at udarbejde et oplæg til en grøn skattereform og indkalde til forhandlinger i efteråret.

Alle Folketingets partier minus Nye Borgerlige er med i aftalen på energi- og industriområdet. Dermed er også Liberal Alliance med, selvom partiet ikke er en del af den klimalov, der torsdag i sidste uge blev vedtaget. Forhandlingerne fandt sted hos finansminister Nicolai Wammen (S).

- Da regeringen trådte til for ét år siden, lovede vi danskerne, at vi skulle sætte klimaet i højsædet og komme tilbage i den grønne førertrøje. Det leverer vi nogle væsentlige skridt hen imod i dag, siger han.

CO2-afgift skal reducere udledning

CO2-afgiften er en af de mange elementer, som skal være med til at sikre, at Danmarks mål om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990 bliver en realitet.

Klimaaftalen med CO2-afgiften kom på plads efter næsten otte timers forhandlinger, som begyndte søndag ved 17-tiden hos finansministeren. Netop spørgsmålet om en CO2-afgift har været et varmt emne på det seneste, hvor flere partier har talt for, mens regeringen i første omgang har været mere lunken ved tanken.

Klimarådet, der rådgiver regeringen i klimaspørgsmål, foreslog i en rapport i marts, at man indfører en afgift på drivhusgasser for at nedbringe CO2-udledningen. Aftalen er den sidste store på klimaområdet inden sommerferien. Der kommer flere aftaler på klimaområdet senere.

Energieffektiviseringer, grøn strøm og mere biogas

Den netop indgåede aftale indeholder CO2-reduktioner for 3,4 mio. ton. Regeringens udspil lagde op til to mio. ton. For at nå klimalovens mål om 70 pct. reduktion i 2030 anslås det, at der skal reduceres 19 mio. ton.

Desuden etableres to energiøer på i alt 5 GW, fremgår det af aftalen. En ved Bornholm og en på en kunstig ø i Nordsøen. Derudover fremrykkes etableringen af en havvindmøllepark på et GW ved Hesselø.

- Med etableringen af verdens to første energiøer og verdens største satsning på grønne brændstoffer tager Danmark for alvor globalt klimalederskab igen, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

I det hele taget indeholder aftalen en række elementer. Eksempelvis skal individuelle olie- og gasfyr udfases. De skal udskiftes med varmepumper og grøn fjernvarme. Der skal etableres flere ladestandere til elbiler, og industrien skal omstilles. Det skal ske via energieffektiviseringer, grøn strøm og mere biogas.

Ritzau

Se klimaaftalens hovedelementer:

  • Grøn skattereform: Som en del af aftalen skal der efter sommerferien kigges på en grøn skattereform, som vil indeholde en CO2-afgift.
  • Mere havvind: Danmark påbegynder etableringen af to energiøer inden 2030. De to energiøer er på i alt fem gigawatt. Den ene ved Bornholm på to gigawatt og en i Nordsøen på tre gigawatt.
  • Derudover fremrykkes etableringen af havvindmølleparken ved navn 'Park 2' på cirka en gigawatt ved Hesselø. De i alt seks gigawatt havvind er mere end tre gange så meget som Danmarks nuværende mængde havvind.
  • Energiøerne skal ikke kun producere strøm, men også på sigt kunne tilkoble teknologier, der kan lagre eller omdanne den grønne strøm til grønne brændstoffer. Denne teknologi kaldes også 'Power-to-X'.
  • Der afsættes 800 mio. kr. årligt indfaset fra 2024 til 'fangst og lagring' af CO2. Puljen medfører reduktioner på 0,9 mio. ton CO2 per år i 2030.
  • Grøn omstilling af industrien: Aftalen indeholder også initiativer, der bidrager til en grøn omstilling af industrien gennem energieffektiviseringer, elektrificeringer og mere biogas. Konkret afsættes der 2,5 mia. kr. i 2020 til 2030 i form af en tilskudspulje til elektrificering og energieffektivisering i industrien.
  • Samtidig afsættes der 2,9 mia. kr. frem til 2030 til biogas og andre grønne gasser, der er nødvendigt særligt i industrien, hvor grøn strøm ikke kan bruges.
  • Grøn varme til danskerne: Olie og gas skal ud og erstattes af grøn fjernvarme eller elektriske varmepumper. Aftalen indeholder derfor en lempelse af afgifterne på 'grøn strøm' til opvarmning, samt forhøjede afgifter på 'sort varme'.
  • Der gives støtte til udfasning af olie- og gasfyr samt støtte til at fjerne forbrugerbindingerne til naturgas. Konkret afsættes 2,3 mia. kr. til at udskifte olie- og naturgasfyr med grøn varme. Varmepakken mindsker drivhusgasudledningerne med 0,7 mio. ton CO2 i 2030.
  • Grøn transport: De resterende midler fra puljen til grøn transport fremrykkes til 2020 og 2021. Derudover skal ekstra 50 mio. kr. målrettes blandt andet ladestandere, men også tung transport og færger.
  • Regeringen vil efter sommerferien 2020 præsentere en samlet sektorhandlingsplan for transport, fremgår det af aftalen.

Kilde: Finansministeriet