Verdens største vindmøllepark kører nu på fuld fart
Foto: Wikimedia Commons

Verdens største vindmøllepark kører nu på fuld fart

Hornsea One, verdens største vindmøllepark, er nu fuldt ud oppe og køre. Ørsted ejer halvdelen af projektet.
31. JAN 2020 10.30

Hornsea One er verdens hidtil største vindmøllepark er nu fuldt ud oppe og køre. Det skriver offshorewind.biz. 

Vindmølleparken strækker sig ud over omkring 407 kvadratkilometer og ligger ud for Yorkshires østkyst i Storbritannien, skriver Forbes. Det er dermed anden gang at Storbritannien kan prale af at have verdens største havvindmøllepark, da man også havde æren heraf i 2008, da Greater Gabbard Offshore Wind Farm havde titlen med en park bestående af 140 vindmøller og en kapacitet på 500 MW. 

Ørsted har opsat vindmøllerne til Hornsea One, hvor de sidste vindmøller blev opsat i oktober sidste år. Ørsted vurderer selv, at Hornsea One vil kunne levere strøm til mere end én million britiske hjem. 

Det tog blot ni måneder fra at den første vindmølle blev installeret til at man havde alle vindmøllerne opsat. Mere end 8.000 ansatte har været involveret i rekord-projektet, som ligger 120 kilometer fra kysten. 

Hornsea One består af 174 vindmøller og har en kapacitet på 1,2 GW. Der er dog planer om, at Hornsea-parken yderligere skal udvides med henholdsvis hornsea Two og Hornsea Three, som planlægges til at have en kapacitet på hver 1,8 GW og 2,4 GW. 

Ørsted ejer 50 pct. af projektet, mens Global Infrastrucutre Partners ejer de resterende 50 pct. 

 

https://www.dkhavenergi.dkartikel/verdens-stoerste-vindmoellepark-koerer-nu-paa-fuld-fart