Total og MHI Vestas sammen i endnu et projekt for flydende havvind
MHI Vestas, Total, Ideol og Qair har fundet sammen i pilotprojektet EolMed, som kommer til at bestå af tre MHI Vestas vindmøller.
Foto: MHI Vestas

Total og MHI Vestas sammen i endnu et projekt for flydende havvind

Total har investeret i endnu et projekt med flydende havvind, hvor MHI Vestas skal levere vindmøllerne i Frankrig.
7. OKT 2020 11.21

Total har investeret i endnu et projekt med flydende havvind, hvor Total har købt en andel på 20 pct. i det franske pilotprojekt EolMed, som har valgt MHI Vestas til at levere vindmøller til. 

Pilotprojektet opføres 18 kilometer ud for kysten af Frankrig, hvor tre MHI Vestas V164-10 MW vindmøller skal installeres på tre franske Ideol platforme.

Total indgik i sidste måned et samarbejde med Macquaries Green Investment Group (GIG) om at udvikle fem store flydende havvindmølleparker i Sydkorea der samlet kan få en kapacitet på op mere end 2 GW. Den første af de fem flydende havvindmølleparker forventes påbegyndt i 2023.

EolMed er MHI Vetsas' tredje projekt indenfor flydende havvind og det sjette projekt i alt. Tidligere i år installerede MHI Vestas tre 8,4 MW vindmøller på flydende platforme i Portugal i The WindFloat Atalantic project, der er verdens største kommercielle flydende vindprojekt. 

Foruden WindFloat Atlantic har MHI Vestas installeret én vindmølle i Portugal tilbage i 2011, mens MHI Vestas er i fuld gang med Kincardine i Skotland, som kommer til at bestå af fem stk. V164-9,5 MW havvindmøller. Derudover har MHI Vestas i forvejen to projekter i Frankrig, der henholdsvis består af tre stk. V164-10 MW-vindmøller og tre stk. V164-9,5 MW-vindmøller. 

Det franske pilotprojekt EolMed vil have en kapacitet på 30 MW og er sat til at installeres i 2023. 

esl

https://www.dkhavenergi.dkartikel/total-og-mhi-vestas-sammen-i-endnu-et-projekt-for-flydende-havvind