For første gang siden 1968 vil Mærsks skibe fra 1. marts ikke længere anløbe Københavns Havn.
I stedet har rederiet indgået en ny aftale med Kalundborg Havn om at Mærsks underselskab APM Terminals flytter alt sin containertrafik i København til den nye Vesthavn i Kalundborg.
Lige som det har været tilfældet med Københavns Havn, eller Copenhagen Malmo Port som den hedder, vil Kalundborg Havn bliver en såkaldt feeder-havn.
Det betyder, at mindre containerskibe vil fragte varerne mellem Kalundborg og containerterminalen i Århus, hvorfra de helt store containerskibe sejler.
Kalundborg har investeret 200 millioner kroner i sin nye Vesthavn, der ligger over for byen på halvøen Asnæs. Havnen på 330.000 kvadratmeter ventes taget i brug sidst i januar.
- Kalundborg Havn er under en hastigudvikling og får nu også APM Terminals som operatør. Vi ser en stor synergi i at flytte vores forretning til Kalundborg, siger Stig Kirkegaard Country Manager Denmark i A.P. Møller – Mærsk.
Aftalen betyder, at cirka en tredjedel af al containertrafik på Sjæland bliver håndteret af Kalundborg Havn.
amp
https://www.dkhavenergi.dkartikel/maersk-vender-ryggen-til-koebenhavns-havn