Maersk Reacher fik aflyst en opgave sidste år af Sker BP, men arbejdet skal nu genoptages til juli.
Foto: Maersk Drilling

Maersk Drilling in demand: Efterspørgsel stiger

Ny rapport viser, at efterspørgelsen efter floaters og jackups igen er stigende, efter længere tids nedgang i markedet i kølvandet på coronakrisen.
7. APR 2021 15.34

Det er godt et år siden, at Aker BP opsagde en kontrakt med Maersk Drilling om brugen af jackup'en Maersk Reacher i kølvandet af den første store coronabølge i Vesten. I samme åndedrag afbrød BG Interntational ligeledes en kontrakt for brugen af Mærsk Developer. 

Siden har Maersk Reacher stået i havn, men mens jackup'en igen har fået nye opgaver hos Aker BP, hvor Maersk Reacher skal genoptage arbejdet, den var begyndt på til juli, ser det generelt ud til at være lysere tider forud for Maersk Drilling. 

Således er efterspørgslen efter floaters og jackups stigende, skriver Offshore Magazine på baggrund af en rapport fra Evercore ISI. I marts steg brugen af offshore rigs samlet til 80 pct.

Den stigende efterspørgsel hænger både sammen med de stigende oliepriser og større tro på markedet, mens coronavaccinerne bliver delt ud, men også fordi det falder sammen med en række udtjente rigge, floaters og jackups bliver taget af markedet, vurderer Evercore ISI.

Godt 100 floaters og 300 jackups er nu i brug. Der er dog fortsat 46 floaters og 89 jackups cold-stacked, mens en række floaters og jackups desuden er under konstruktion og snart er på markedet igen. 

Maersk Drilling har selv 14 jackups, fire semi-submersibles og fire boreskibe. 

Maersk Drilling blev som mange andre i branchen hårdt ramt af coronakrisen. Ved indgangen til 2020 havde Maersk Drilling aktien en værdi på 453 kr., mens den i slutningen af marts var nede i 126 kr. Siden november er det dog begyndt at gå mod lysere tider for Maersk Drilling, hvor aktiekursen desuden er steget til 267 kr. i skrivende stund. 

https://www.dkhavenergi.dkartikel/maersk-drilling-in-demand-efterspoergsel-stiger