Aarhus Havn er fortsat åben for verden

Aarhus Havn er en del af landets kritiske infrastruktur og den forsyningskæde, der både sikrer import og eksport, og derfor holder Aarhus Havn fortsat fuldt åben på trods af corona-situationen.
16. MAR 2020 11.49

Aarhus Havn forbliver åben trods corona. Det gør man, da Aarhus Havn er del af Danmarks kritiske infrastruktur og forsyningskæden, oplyser Aarhus Havn i en pressemeddelelse. 

Aarhus Havn har dog, som mange andre danske virksomheder, set sig nødsaget til at sende en del af personalet hjem til hjemmearbejde.  

- Som en del af forsyningskæden er det nødvendigt, at vi holder havnen åben i størst muligt omfang. Det betyder, at vi tilstræber at opretholde normal drift, men der kan selvfølgelig opstå situationer, hvor vi er lidt længere tid om at respondere på et kundeønske end normalt

Det betyder, at store dele af den normale skibsfart til og fra Aarhus kan fortsætte.

- Udenlandske skibe kan fortsat anløbe, idet godstransport ikke er omfattet af de lukkede grænser, fortæller Nicolai Krøyer.

Lørdagens grænselukning betyder dog, at en række krydstogtskibe ikke vil anløbe Aarhus, og at det vil gøre sig gældende i en længere periode end blot til d. 13. april, idet flere af rederierne allerede har aflyst deres aktiviteter i op til to måneder, oplyser havnen.  

esl

https://www.dkhavenergi.dkartikel/aarhus-havn-er-fortsat-aaben-for-verden